Afdelingen er oprindeligt opført med 9 sikringsrum fordelt på 3 forskellige typer:
- 6 sikringsrum nedgravet i terræn
- 2 sikringsrum under institutionsbygningerne
- 1 sikringsrum under Lokalcenteret
Sikringsrum nedgravet i terræn

Sikringsrummene i terrænet er jævnt fordelt langs etagehuset Bymuren i afdelingen. Hver af sikringsrummene har en overflade på cirka 300 m², hvilket bevirker at de kan virke meget dominerende i terrænet. De oprindelige sikringsrum var omgivet af en betonkant med en bræddebeklædning ovenpå. Selve overfladen var dækket med asfalt, hvilket gjorde at arealerne kunne anvendes til forskellige lege, herunder boldspil.
I 1989 blev sikringsrummene renoveret. Det havde vist sig at overfladen ikke var tæt, hvorfor regnvand sev ned gennem betondækket. Ved renoveringen blev der tilføjet ekstra bærende stolper i sikringsrummet og der blev støbt en ny betonkappe oven på det oprindelige dæk. Derved blev overfladen endnu større.
Ved renoveringen blev nogle af sikringsrummene dækket til jord eller anden på anden måde tildækket. De sidste 3 sikringsrum ved Bymuren 37, 69 og 87 fik en asfaltmembran på overfalden med henblik på at disse fortsat kunne anvendes til leg og boldspil. I praksis fungerer overfladerne ikke særligt godt til boldspil, idet overfladerne buer for at sikre en optimal afvanding fra fladen. Det bevirker at boldene trækker ud til siderne.
I slutningen 2017 blev sikringsrummet ved Bymuren 87 revet ned. Det bevirker at der i dag er 2 sikringsrums med asfalt på overfladen.
Sikringsrum under institutionsbygningerne
Under 2 af de 3 institutionsbygninger i henholdsvis Bødkerporten 8 og Trædrejerporten 8, er der også oprindeligt etableret sikringsrum. I foråret 2018 blev der etableret en adgangsvej til sikringsrummet i Trædrejerporten 8.
Sikringsrum under Lokalcenteret
Under Lokalcenteret (ved Kirken) forefindes der også et sikringsrum.