Hybel ombygning.jpg
Fig. 1 - Billedet viser køkkenet og til venstre for dette opmagasineringsrummet under trappen.

Med støttede lån fra Landsbyggefonden ombyggedes afdelingen 121 1-rums hybler i Etagehuset. Ombygningens formål var at sikre nogle mere tidssvarende boliger til unge og samtidig reducerer antallet af hybler i boligafdelingen. Endvidere skulle der etableres et alternativ til de præfabrikerede badekabiner som var i hyblerne.

Til forskel fra ombygningen af hybler og boliger i 1993 var der alene tale om ombygning af hybler. Der kunne således kun være tale om at bygge 2 hybler sammen til 1. Med udgangspunkt i at opnå det størst mulig boligareal i de ombyggede hybler, blev der i første omgang arbejdet med en udvendig trappe. Dette blev dog opgivet blandt andet som følge at den tæthed der ville opstå mellem trappetårnene og de eksisterende altantårne.

  • PIC00114.JPG
  • PIC00115.JPG
  • PIC00116.JPG
Fig. 2 - Foto fra en 2 rums hybel - trappe ned, trappe op og nærbillede af køkken.

Efter en prøveombygning i Bymuren 23, hvor 2 hybler blev sammenbygget med indvendig trappe og 2 hybler blev moderniseret, blev det endelige projekt fastlagt til at de 121 1-rums hybler blev ombygget til 45 2-rum og 31 1-rum hybler. Boligafdelingen ønskede en yderlige reduktion af hybler, hvilket Hvidovre kommune modsatte sig. Boligafdelingen ønskede at ombygge det maximale antal hybler som var fysisk muligt, svarende til 17 1-rums hybler og 52 2 rums hybler.

Fordelingen af de ombyggede 1- og 2-rums hybler er sket under hensyntagen til at sikre den mindst mulige koncentration af hybler i de enkelte områder. Som følge af opbygningen af Etagehuset er koncentrationen dog stadig størst ved Bymuren 15 – 39 og Bymuren 163-175.

De ombyggede hybler fik alle et helt nyt badeværelse og et lille køkken. I de 2-rums hybler er der en indvendig trappe, hvor rummet under benyttes til opbevaringsplads. Den indvendige trappe er meget smal for at sikre størst muligt brugsareal, hvorfor den oprindelig hoveddør blev bibeholdt i de 2-rums hyblers øverste rum for at sikre muligheden for indførelse af møbler m.v. Endelig blev der etableret en rørskakt på trappen for at sikre størst mulige brugsareal i hyblerne.

Tilknyttede rådgivere:

  • WITRAZ Arkitekter

Relaterede emner:

  • BBR