Boligtegning i Bymuren 105, 1. th.
Fig. 1 - Plantegning over de 9 oprindelige boliger i hjørnerne.

I 1993 gennemførtes en ombygning med støttede lån fra Landsbyggefonden. Ombygningen omfattede 48 hybler i rækkehusene og 24 hybler i etagehuset i opgangene 71-73, 105-107 og 125-127.

Efter boligselskabet UNGBOs konkurs i 1991 blev der ansøgt om støtte til at reducerer det meget store antal hybler på 195 i boligafdelingen. Boligselskabet UNGBO var lejer i boligafdelingen med 2 kontakter som omfattede henholdsvis 48 hybler i rækkehusene og 147 i etagehuset Bymuren.

Forud for den endelige ansøgning blev der arbejdet med flere forskellige modeller som kunne bidrage til en fysisk og økonomisk hensigtsmæssig reduktion af de mange hybler. Der blev blandt andet arbejdet med tanker om at reducere de store 5 rums boliger som på daværende tidspunkt kunne være problematiske at leje ud.

Den endelige løsning blev at 48 hybler i rækkehusene blev omdannet til 12 boliger og 24 hybler og 9 såkaldte atelierboliger blev ombygget til 18, 3 rums boliger og 2, 2 rums og 1, 1 rums bolig.

Altaner fra ombygningen i 1993
Fig. 2 - Stålaltanerne som blev etableret ved ombygningen.

Når de 48 hybler i rækkehusene blev valgt, skyldes dette blandt andet at Ejendomskontoret i forbindelse med overtagelse af hyblerne efter UNGBO kunne konstatere at der i en stor del af de 12 rækkehuse var forhold, som tydeligt bar præg af manglende offentlig social kontrol. Samtidig var omkostninger mindre ved at ombygge hyblerne i rækkehusene end ved løsninger i etagehuset.

I forbindelse med ombygningen flyttede man desværre ikke skurene som hørte til boligerne. Disse stod ikke i haven som ved de øvrige boliger, men ude på fællesarealerne. Enkelte af disse er efterfølgende flyttet.

I etagehuset endte man med en løsning hvor man undgik at reducere på antallet af de relativt få 5 rums boliger, hvor det var muligt at inddrage noget areal. Til gengæld blev 9 andre problemfyldte boliger inddraget i projektet. Ved etagehusets indvendige hjørner ved Bymuren nr. 71-73, 105-107 og 125-127 lå der på 2., 3. og 4. etage nogle såkaldte atelierboliger hvor der generel forekom en stor gennemstrømning af beboere. Boligerne var lige så store som de 5-rums boliger i etagehuset, men havde ingen altan og vinduer mod øst og nord. Til gengæld var boligerne forsynet med hoveddøre til begge opgange, eksempelvis 71 og 73.

I opgangene var der også hybler med en elendig placering i hjørnerne af bygningen. Så løsningen blev at anvende arealerne fra de 2 hybler og atelierboligen og ombygge dem til to 3 rums boliger. Boligerne blev alle forsynet med en mindre stålaltan.

På 1. etage blev de respektive hybler i opgangene samt et mindre areal fra tilstødende rum bygget sammen til 3 mindre boliger. Dermed fik man også løst det problem, at der kun var en have til de 2 hybler.

Relaterede emner: