Der har gennem årene været arbejdet med ændring af belysningen i opgangene. Arbejdet har været delvist passivt de seneste år. Hovedessensen med arbejdet har været at forbedre belysningen samtidig med at gøre driften mere hensigtsmæssig. Der har i mindre grad været fokuseret på energibesparelser, idet energiforbruget er begrænset som følge af brugen af trappeautomater.
Fokuspunkterne har primært været:
- Blænding
- Lysspredning
- Driftsoptimering
- Hærværkssikring
Oprindelig belysning
Den oprindelig opgangsbelysning består i 8 armaturer der er placeret på væggene i nærheden af entredørene. Placeringen er primært sket med det udgangspunkt at etablere en relativ billig belysning som let kunne integreres i de præfabrikerede betonelementer. Denne løsning bidrager dels til et uens belysningsniveau i trapperummet, dels til blænding idet lamperne på højre side er tæt på ansigtshøjde for voksne personer.
Placeringen giver tillige fysiske konflikter, idet placeringen af lamperne på højre side kan bevirke at høje personer under uheldige situationer kan støde ind i lampen eller det kan forekomme at møbler støder en lampe ned under flytning og lignende.
Belysningen aktiveres normalt ved fysiske tryk som sidder i lige linje under lamper som følge af integrationen i de præfabrikerede betonelementer. Dette bevirker at det forekommer uhensigtsmæssigt når man kommer udefra og skal tænde lyset, da man skal ca. 3 meter ind i opgangen før man når første kontakt. Periodisk er disse kontakter også genstand for hærværk, dels ved afbrænding af tangenten og dels ved at den røde glimlampe bliver fjernet.
Arbejdet med en renovering af belysningen har derfor taget udgangspunkt i at løse eller mindske de uhensigtsmæssigheder som det oprindelige belysningssystem i opgangene har.
Pilotprojekt i Bymuren 5
I arbejdet med renoveringen af belysningen har der derfor dels været arbejdet med at ændre lampeplaceringen og dels med styringen af belysningen. Det væsentligste pilotprojekt der er udført, er sket i Bymuren 5. I denne opgang blev der opsat lysarmaturer under repos'erne samt et ekstra armatur over vinduet mellem 3. – og 4. etage. Lysarmaturerne var på daværende tidspunkt armaturer med lysstofrør. Da armaturer med lysstofrør normalt forudsætter en typisk tændingstid på over 10 til 15 minutter var man nødsaget til at anvende en mere avanceret lysstyring end normalt. For at armaturerne ikke skulle brænde af som følge af de mange aktiveringer af lyset, som normalt forekommer i opgange hvor lyset ikke er tændt konstant, blev der anvendt en lysstyring som efter normal tændingstid for opgange dæmpede lyset til ca. 25% og herefter slukkede helt efter 10-15 minutter.
Lysarmaturerne blev valgt efter deres egenskaber i forhold blænding og lysspredning. Lysarmaturer der sidder under repos'erne giver umiddelbart ikke anledning til blænding, men når personer går op ad en trappe, sker det at de kommer til at kikke opad.
Der blev yderligere arbejdet med at opdele belysningen i op til 3 zoner. 1. zone ved hoveddørene på 1. etage, 2. zone ved alle de øvrige hoveddøre og endelig 3. zone for alle lamperne på vinduessiden.
Tanken var at skabe mulighed for eksempelvis at have dæmpet lys på 1. etage i de timer hvor trafikken i opgangen er størst, hvorved man modvirker ”sorte huller”, når man går langs Bymuren og ser ind i opgangene. Det har også været overvejet at zonen ved hoveddørene kunne have lystænding som supplementlys i situationer, hvor der i f.eks. dagtimerne er meget overskyet og dermed relativt mørkt i opgangene.
I pilotprojektet blev løsningen at tænde belysningen via en lydsensor i opgangen, fremfor at have flere ordinære sensorer. Løsningen har fungeret uproblematisk. En let banken på ruden i opgangsdøren er nok til at få lyset til at tænde. I dagslys tændes lyset ikke.
En løsning med individuelle sensorer der kun tænder lyset i de lamper der er påvirkes, blev fravalgt dels for at undgå at beboere kunne følges via lyset og især for at beboerne skulle færdes i et samlet oplyst rum. Der er efterfølgende fremkommet armaturer med indbyggede sensorer som kan kommunikere med hinanden. Disse ville i givet fald kunne bidrage til at løse opgaven.
Efterfølgende forsøg med LED-armaturer
Pilotprojektet i Bymuren 5 har som helhed fungeret tilfredsstillende. Når løsningen efter en længere prøveperiode ikke er blevet implementeret skyldes dette et ønske om at bygge videre på erfaringerne fra projektet, men med anvendelse af LED-armaturer.
Årsagen skal ses i sammenhængen med at lysarmaturer med lysstofrør ikke er særligt velegnet til installationer hvor lyset tændes og slukkes hyppigt, hvilket gør installationen unødigt kompleks. Det er samtidig en kendt sag at udviklingen inden for led-belysning har været i kontinuerlig i forhold til effektivitet, kvalitet samt holdbarhed samtidig med at priserne forventes at være faldende.
LED-belysning er ikke på samme måde som lysstofrør følsom overfor mange korte tændingsperioder og derfor bedre velegnet til anvendelse i opgange. Omfanget af led-armaturer er øget markant og levetiderne på kvalitetsarmaturer er op til 50.000 brændtimer og i nogle tilfælde højere. Endelig er lys-kvaliteten (farvegengivelsen) efterhånden også nået et fornuftigt niveau.
Bymuren 107
Der er derfor inden for de seneste år udført en række forsøg med installation af led-armaturer i nogle opgange. I Bymuren 107 er der eksempelvis opsat lysarmaturer på de oprindelige lampeplaceringer som en simpel erstatning af gamle glødetrådslamper. Armaturerne er runde og af mærket Steinel med sensorer, en relativt billig løsning som anvendes i nogle boligafdelinger. Løsningen er forbundet de kendte problemstillinger fra de oprindelige lamper i opgangene og blændingen er i et hvis omfang større end ved anvendelse af de gamle glødepærer som gav et mere blødt lys. Man kan tillige tydeligt fornemme hver lysdiode i armaturet.
Bymuren 123
I Bymuren 123 er der også udført et forsøg med anvendelse LED-armaturer. Her er også anvendt et ordinært rundt led-armatur. Armaturet er Polsk produceret og giver meget lys, men som er ensartet, blødt og uden synlige dioder. Forsøgsvis er 4 af armaturerne monteret under reposerne, hvilket bidrager til en mere behagelig belysning.
Bymuren 117
I Bymuren 117 er der opsat 2 styk led-armaturer. Begge armaturer er ”Noter” fra Fagerhult og er aflange armaturer på henholdsvis 1200 mm og 2400 mm. Formålet med opsætning af de forskellige armaturer har blandt andet været at afdække forskellen i lysspredningen. Armaturet på 1200 mm giver i princippet tilstrækkeligt lys når det ikke dæmpes. Armaturet på 2400 mm giver så meget lys at det uden problemer kan dæmpes, hvilket forbedre levetiden. Armaturet giver samtidig en bedre lysfordeling.
Bemærk: Lysniveauet på nedenstående billeder kan ikke direkte sammenlignes da de ikke er taget med fast blænde og tid. Billederne kan alene anvendes til at vise kontrasten mellem etagerne.
Armaturerne ligger i den dyrere ende men kan formentlig forhandles ned til en overskuelig pris ved indkøb til alle opgangene. En løsning med armaturer som eksempelvis ”Noter” fra Fagerhult vil kunne bidrage til efterlevelse af de oprindelige krav til forandringer af belysningen.
Tilknyttede rådgivere (Pilotprojekt):
- Gert Carstensen A/S (Åbner i nyt vindue)