Molok er et finsk affaldssystem som blev påbegyndt udviklet i begyndelsen af 1990’erne. Filosofien der lå til grund for udviklingen af systemet var at opnå en pænere og mere hygiejnisk måde at håndtere affaldet på. Ved at grave en stor del af beholderen ned i jorden sikres en lavere temperatur i affaldet og dermed færre lugtgener. Desuden opnås en komprimering af affaldet ved at affaldsbeholderen i princippet er lodret.

Systemet findes i to grundtyper MolokClassic og MolokDomino samt to andre mindre typer. MolokClassic er kendetegnet ved at være rund med en beholder i plast i forskellige størrelser. MolokDomino er firkantet med en beholder der ofte består af beton men også forefindes i plast.

Fig. 1 - Billederne viser forskellige eksempler på anvendelse af MolokDomino (Foto: Molok.com).
Fig. 2 - Billederne viser forskellige eksempler på anvendelse af MolokClassic (Foto: Molok.com).
MolokDomino-opbygningsprincip.png
Fig. 3 - Illustrationen viser princippet i opbygningen af MolokDomino (Illustration: Molok.com).
Fig. 4 - Illustrationerne viser inderposer/beholder (Illustration: Molok.com).

Hver affaldsbeholder består typisk af den delvis nedgravede beholder, en beklædning som dækker den del af beholderen og som er synlig over jorden, en inder-pose/beholder til affaldet og endelig en top med en eller flere åbninger.

 

 

 

 

 

MolokDomino tømning
Fig. 5 - Tømning af affaldssystemet (Foto: Molok.com). Kan også ses på Youtube.com.

Tømningen sker ved at toppen med inder/beholder løftes op af en kran på affaldsbilen hvorefter posen/beholderen tømmes ned i affaldsbilens container ved at åbne bunden på posen/beholderen. Nogle typer skraldebiler er forsynet med en komprimator. På disse biler tømmes affaldet ned i en skuffe/kar bag på bilen, hvorefter affaldet presses ind i bilens container. Hvidovre Kommunes affaldsbiler kører med en stor container uden komprimering, hvor affaldet tømmes ned i.

 

 

 

 

 

 

Systemets fleksibilitet

Styrken ved systemet er blandt andet fleksibiliteten. Når først de store betonbeholdere er gravet ned i jorden kan den inderste del af containersystemet udskiftes så affaldstypen kan ændres eller antallet af affaldstyper øges inden for den samme betonbeholder.

Fig. 6 - Illustrationerne viser de beholdertyper som kunne være relevandte ved en udbygning af affaldssystemet (Illustration: Molok.com).

 

Fig. 7 - Illustrationerne viser mulighederne for rumopdeling af MolokDomino.

 

Opdelingen af betonbeholderen sker ganske enkelt ved at der indsættes nogle vandfaste krydsfinerplader som rumopdeling. Toppen skal herefter ændres til opdelingen og affaldstyperne.

  • MolokDomino Top 1.jpg
  • MolokDomino Top 2a.jpg
  • MolokDomino Top 2b.jpg
  • MolokDomino Top 3.jpg
  • MolokDomino Top pap.jpg
Fig. 8 - Illustrationerne viser typiske lågtyper (Foto: Molok.com).

 

Baggrunden for valg af systemet

Valget af affaldsfaldssystemet skete i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og boligafdelingerne Avedøre Stationsby Syd og Avedøre Stationsby Nord med Cowi A/S som rådgiver. Forud for valget var flere forskellige etablerede systemer besigtiget og vurderet blandt andet i Ballerup og Greve Kommune.

Fig. 9 - Når de helt nedgravede containere skal tømmes følger hele pladen omkring indkastet med op. Systemet kræver derfor at der er indbygget en sikkerhedsanordning medsikkerhedshegn eller nogle plader der vipper op og lukker hullet medens tømningen foregår. Billederne er Ballerup.

Blandt de systemer der blev fravalgt, var helt nedgravede typer. Disse består af en stor betonbeholder og er indvendig forsynet med en stor stålbeholder og til gengæld en mindre indkastbeholder oven på.

I forbindelse med besigtigelserne kunne det konstateres at systemet på daværende tidspunkt havde nogle tekniske udfordringer i forhold til praktiske drift som forhåbentligt er væsentligt reduceret i dag.

Umiddelbart synes systemet at fylde mindre end MolokDomino men i praksis er det areal der skal anvendes en anelse større og til gengæld skal beholderne graves næsten dobbelt så dybt ned i jord. Det øger kravene til forholdene hvor systemet kan placeres.

Valget faldt derfor på MolokDomino. Du kan læse mere om samarbejdet mellem Hvidovre Kommune og de 2 boligafdelingen med Cowi A/S som rådgiver og etablering af forsøgsanlæggene i boligafdelingerne i artiklen ”Samarbejde med Hvidovre Kommune om nyt system”.