Projekter - Rækkehusene

Featured

Manglende tilsyn bidrager til grimme og problematiske resultater

Fig. 1 - Arbejdet med renovering af de befæstede arealer i Karetmagerporten 7-77 og Trædrejerporten 7-77 bærer præg af mange grimme og problematiske detaljer.

I forbindelse med den fortløbende renovering af stiarealer og opholdsrum i rækkehusene er der som planlagt gennem sommeren og efteråret 2018 udført arbejder i Karetmagerporten 7-77 og Trædrejerporten 7-77. Desværre præges det udførte arbejde af grimme og problematiske løsninger.

De mange penge boligafdelingen bruger på at renovere udearealerne skulle gerne bidrage til et langsigtet løft af boligafdelingen. Det er derfor essentielt at der er fokus på kvaliteten og løsningerne i det udførte arbejde.

Fordelen ved at denne type arbejde udføres løbende og ikke ved en stor entreprise, er at der fortløbende er mulighed for at justerer på løsningerne og sortere de firmaer fra som ikke magter at løse opgaverne tilfredsstillende. Ulempen er til gengæld at det kræver en skærpet opmærksomhed på udførelsen – specielt når det er nye firmaer der vinder opgaven.

Arbejderne i områderne Karetmagerporten 7-77 og Trædrejerporten 7-77 blev vundet af Køge Bugts anlægsgartner. Firmaet har før arbejdet i boligafdelingen i forbindelse med udførelsen af 1. etape af Naturstierne uden for Etagehuset Bymuren, men ikke med flisearbejder i rækkehusene. Dele af flisearbejdet er i øvrigt udført af en underentreprenør.

Brolæggerarbejdet

Fig. 2 - Kantstene langs bedene udgør det mest synlige problem. Løsningen er ikke bare uhensigtsmæssig men også grimt udført mange steder.

Generelt ser det udførte brolæggerarbejdet nogenlunde fornuft ud men der er en del detaljer som burde havde været løst langt mere hensigtsmæssigt. Resultat hænger utvivlsomt sammen med den tid der bliver anvendt på at udføre arbejdet og når sådanne arbejde udbydes, lægges der naturligvis pres på det tidsforbrug der er til rådighed for at løse opgaven. I praksis vil der derfor altid forekomme kompromisser i løsningerne.

Men resultaterne hænger også sammen med ordinær sans for detaljerne og arbejdstilrettelæggelsen. Arbejdet i de 2 områder bærer desværre præg af nogle grimme løsninger omkring bedene og noget kunne tyde på at en anderledes tilrettelæggelse kunne have givet et noget kønnere resultat. Arbejdet med kantstene til bedene er udført meget rationelt men på bekostning af kvaliteten og manglende sans for detaljerne.

Bed 120 02
Fig. 3 - Illustrationen viser hvorledes kantstene er sat stort set alle steder. Som det kan ses på figur 2 bevirker metoden at skæringen af kantstenen bliver meget synlig. Endvidere resultere placeringen af det lille stykke kantsten også, at det er mere følsomt over for påvirkninger fra eksempelvis snerydning på grund af størrelsen.
Bed 120 01
Fig. 4 - Illustrationen viser hvorledes kantstene kunne sættes. Arbejdet er helt det samme. Måden medfører at skæringen af det lille stykke kantsten kan sættes op mod soklen, hvorved at skår og ujævnheder vil blive meget lidt synlig.
 

Monteringen af nye trapper

Fig. 5 - Det ene billede viser at en af boltene der allerede rør på facadeelementet. Det andet billede viser den korte afstand der er mellem bolten på trappen og facadeelementet.
Fig. 6 - Trapper i Karetmagerporten. Når trapperne monteres, skal øverste trin som minimum flugte med overkanten af dørens bundkarm og gerne 2-3 mm over da der er en overvejende sandsynlighed for at trappen sætter sig en smule. Flere af trapperne sidder under overkanten af dørens bundkarm og nogle er også skævt sat op, men det kan naturligvis være at det er dørene der er sat skævt op.

I forbindelse med renovering af stiarealerne langs rækkehusene i Karetmagerporten 7-77 og Trædrejerporten 7-77 bliver de oprindelige trapper også afløst af nye. De opsatte trapper er en let modificeret version af den der hidtil har været opsat. Da man har ændret nogle af detaljerne på trappen har man ikke været opmærksom omkring boltenes placering. De anvendte bolte burde derfor have været kortere.

I Trædrejerporten er den 1. halvdel af trapperne opsat på en måde som kan vise sig at være problematisk. Man har ikke fuldt anvisningen fra rådgiveren som har været med til at designe principperne for trappen. Konstruktionen i trappen kendetegnes blandt andet ved at man undgår at støj forplanter sig til naboerne når man eksempelvis tramper sne af støvlerne på trappen. Tanken med trappen er, at den står frit uden kontakt til facaden i modsætning til de oprindelige trapper.

Montagen af de nye trapper giver på sigt øget risiko for at trapperne kommer til at stå med visuelt bagfald og give mulighed for at støj forplanter sig til de nærmeste boliger.

 

 

Fig. 7 - Illustrationen viser et snit af hvorledes trapperne er monteret på 2 stk. 75 cm betonsten. Betonstenen står langt fra huset sokkel og ikke ind under midten af trappen. Det øger sandsynligheden for at trappen synker ned mod facadeelementet som kan medføre forplantning af støj.
Trappe med 90 cm betonsten
Fig. 8 - Illustrationen viser et snit af hvorledes trapperne er monteret ved de seneste entrepriser i rækkehuse. Den 90 cm lange betonsten understøtter trappens udlæg næsten 100% hvorved der er en langt større trykflade til at understøtte trykket når trappen belastes yderst på det øverste trin.

Afretningslag

Et andet og nok så væsentligt problem er at noget tyder på at man i projektet ikke forholder sig til tykkelsen på afretningslaget.

Erfaringerne fra tidligere renoverede områder har vist at afretningslaget under de oprindelige belægninger kan variere meget i tykkelsen. Tykkelsen varierer typisk mellem 5 og 10 cm men der har været tilfælde hvor der var op til 15 cm grus under belægningerne.

I forbindelsen med renoveringen af de første parkeringspladser og tilknyttede stier var man ikke tilstrækkelig opmærksom på dette problem. Her blev der typisk grebet ind hvor der var direkte synlige problemer med stabiliteten i de oprindelige belægninger.

Fig. 9 - Billedet viser et tilfældigt sted i Trædrejerporten hvor gruset er skrabet væk med foden. Meget tyder på at det samlet afretningslag risikerer at kommer op over 10 cm mod de 3 cm som er normen.
Renoveret belægning med kørespor.
Fig. 10 - Billedet viser en af de renoverede stier hvor belægningen bærer præg af kørespor på grund af ukorrekt underlag. Ved renoveringen af efterfølgende stier er fliserne lagt i det der kaldes halvforbandt.

I takt med en øget opmærksomhed med de store mængder grus under fliserne, er gruset blevet fjernet og erstattet med stabilgrus og et nyt afretningslag af frisk grus hvis det gamle ikke kunne genanvendes. De store mængder grus er hovedsageligt blevet indbygget andre steder i boligafdelingen. Grusproblematikken har været medvirkende til blandt andet at give materiale til Naturstierne og i nogle tilfælde de tilstødende arealer.

Projektgranskning og tilsyn

Fig. 11 - Hovsa - enten forekommer der en projekteringsfejl - eller også har tegningerne fra Karetmagerporten været anvendt her i Trædrejerporten. I Karetmagerporten går terrænet op mod vejen hvorfor der har været behov for en ekstra afløbsbrønd. I Trædrejerporten går terrænet ned mod vejen, så det giver ingen mening at sætte en brønd dette sted. Det risikerer blot at blive sværere at få et jævnt fald mod vejen.

Ved denne slags byggesager er det normalt at der gennemføres en projektgranskning i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet og at der altid føres tilsyn med arbejdets udførelse. I de hidtidige tilsvarende udførte arbejder har dette tilsyn været udført af rådgiveren og suppleret af Ejendomskontoret.

I denne sag er rådgiveren imidlertid stoppet undervejs i byggesagen. Så spørgsmålet er, hvem der så har ansvaret for at boligafdelingen får udført arbejdet i den kvalitet og form som er tiltænkt og som sikrer at entreprenøren har de mest optimale muligheder for at efterleve dette?