De oprindelige adgangsforhold ved rækkehusenes hoveddøre består af en betontrappesten på 90*45*15 cm som udgør det nederste trin og øverste trin en galvaniseret trinrist på 80*60 cm som i bagkanten er monteret i betonfacaden med 2 sidebeslag og fortil står på 2 justerbare ben.

Montagen af de oprindelige trapper må efterfølgende siges at være noget problematisk. De 2 bolte som holder sidebeslagene til risten fast i betonen bidrager med stor sandsynlighed til at der udvikler sig alvorlige skader på betonfacaderne. Mange steder kan der registreres store langsgående revner i betonen, som dels kan bidrage til frostskader og dels skaber mulighed for at fugt og eventuelt salt får adgang til armeringsjernet i facadeelementet. Det vurderes at ca. xx% af facadeelementerne har skader ved indgangsdøren.
I forbindelse med renoveringen af de befæstede arealer langs rækkehusene, udviklede ejendomskontoret i 2013 en ny trappe i samarbejde med Holscher Landskab og Dominia A/S som alternativ til andre modeller fra landskabsarkitekten.

Efter at have arbejdet med nogle udviklingsmodeller kom det endelige design til at bestå af en model hvor trinnene blev fæstnet med bolte til trappens ben. Denne model blev valgt, blandt andet med henblik på muligheden for at kunne afmontere trinnene ved eksempelvis udbedring af skader på betonen. Efter ønske fra afdelingsbestyrelsen blev trinenes maskeafstand for mindsket for at forbedre adgangen med stiletter.
Monteringen af trappen foregår på 2 betonelementer. De første trapper er monteret på elementer af størrelsen 75*30*40. Dette er efterfølgende ændret til størrelsen 90*30*30 som bidrager til en mindre gravedybde og en større trykflade. Udgangspunktet for monteringen er at aflastningen alene foregår på de 2 betonelementer og ikke på facaden. Dette skal bidrage til at trinstøj ikke overføres til facadeelementet. Detaljer omkring trappen og montage af denne kan ses i nedenstående tegninger.
Se tilknyttede tegninger:
Tilknyttede rådgivere og leverandører:
- Dominia A/S (rådgiver) (Åbner i nyt vindue)
- Holscher Landskab (Åbner i nyt vindue)
- Kleinsmeden Rønnede A/S (Åbner i nyt vindue)
Relaterede emner:
- Renovering af facader