Nedlæggelse af udvalgte sikringsrum

I perioden 2013-2017 blev der i samarbejde med Miljørådet arbejdet målrettet på at få nedlagt en række af de sikringsrum som præger udearealerne nogle steder. Målet var at få nedlagt mindst 3 af de 6 sikringsrum.

Det første sikringsrum blev nedlagt i slutningen af 2017. Oprindeligt var de synlige sikringsrum udstyret med en asfalteret overflade og en mindre betonkant rund om. Niveauet på sikringsrummets overflade var ikke meget over det omgivne terræn, og var på den måde ikke nær så markant i uderummet. Efter en renovering i 1989 kom disse sikringsrum til at fylde betydeligt mere i landskabet og er mindre anvendelige til generel leg samt boldspil end de oprindelige.

Kommunal godkendelse

En nedlæggelse af et sikringsrum kræver kommunal godkendelse. Der har i mange år ikke været noget krav til at der skal være sikringsrum i forbindelse med etagebyggeri. På trods af dette, har det vist sig at være en svær proces at få en godkendelse til nedlæggelse af sikringsrum. Derfor har almene boligafdelinger oplevet at skulle bruge mange penge på at renovere sikringsrum fordi den pågældende kommune fastholdt kravet til sikringsrummene, endda samtidig med at samme kommune nedlagde sikringsrum, som kommunen selv var ansvarlig for.

I første omgang afviste Hvidovre Kommune at give tilladelse til nedlæggelse af de ønskede sikringsrum. Der blev efterfølgende arbejdet videre med tanken og i juli 2015 modtog Ejendomskontoret en skriftlig bekræftelse fra Beredskabschefen i Hvidovre Kommune, at der ikke forelå krav om at opretholde sikringsrummene. Efterfølgende ansøgte Ejendomskontoret om tilladelse til nedlæggelse af sikringsrummet ved Bymuren 87. Ansøgningen blev imødekommet af Hvidovre Kommune, hvorefter projekteringsarbejdet blev udført i samarbejde med Dominia A/S.

Sikringsrummenes beliggenhed

Der var i alt 6 store sikringsrum som ligger delvis nede i jorden. Sikringsrummene ligger fordelt langs med etagehuset Bymuren. Nogle af den er tildækket med jord, andre er helt synlige, et ligger lidt dybere og er næsten ikke synligt. Endelig er et sikringsrum nedlagt.

Renovering

I 1989 blev sikringsrummene renoveret på grund af at vandet fra overfladen dryppede ned i sikringsrummet. De måtte ikke nedlægges og skulle derfor renoveres. Det skete ved at der blev støbt ekstra bærende stolper nede i sikringsrummet og betondækket blev overdækket med isoleringsmateriale og et ekstra betonlag på 25 cm, som også gik ned omkring siderne.

Løsningen betød at sikringsrummene blev endnu større. Desuden blev overfladen udført med en buet overflade som skulle sikre at der ikke igen kom vand ned i konstruktionen. Det blev derfor næsten umuligt at anvende de renoverede sikringsrum til boldspil, medmindre man holdt meget af at hente bolde ude langs siderne. Der blev alligevel monteret hegn på et eller flere af sikringsrummene så de kunne anvendes til boldspil. Sikringsrummenes beliggenhed medførte dog at generne for de nærmeste beboere var så problematiske at hegnene med årene blev fjernet.

Sikringsrum 5 blev tildækket med jord og som en erstatning for boldspilsmuligheden på sikringsrummet, blev der etableret en boldbane i området Bymuren 129-137. I forbindelse renoveringen af sikringsrum 4 ud for Bymuren 81 blev der opført en boldmur i beton.

Nedlæggelse eller vedligeholdelse

Sikringsrum 4 ved Bymuren 87 er nedlagt. Dette sikringsrum lå ikke som nogle af de øvrige presset godt ind området, men lå relativt frit. Alligevel blev dette sikringsrum valgt som det første der skulle nedlægges, dels på grund af den store boldmur i beton, dels for at frigøre området det anden dispositionsmulighed idet sikringsrummet lå lige midt imellem de friområder.

De øvrige sikringsrum som ville være interessant at få nedlagt er sikringsrum nr. 2 ved Bymuren 37 og nr. 3 ved Bymuren 69.

Vedligeholdelse

Hvis ikke man vil bruge penge på at nedlægge sikringsrummene, må man imødese udgifter til løbende vedligeholdelse. Specielt på sikringsrum 2 og sikringsrum 3 er overfladerne under nedbrydning.

Øverste lag på sikringsrummene består at et asfaltlag som er opdelt med 2 dilatationsfuger. Dilatationsfugerne består af nogle sammensatte metalprofiler som ligger i asfalten, på tværs af overfladen. Fugerne skal bidrage til at asfalten ikke flækker ved at de kan optage bevægelserne i asfaltoverfladen i forbindelse med kulde- og varmepåvirkning.

Meget tyder på at overfalden efterhånden er så nedbrudt, at der er en potentiel risiko for vandgennemtrængning i overfladen, som kan medvirke til en yderligere nedbrydning i forbindelse med hård frost. Problemet er på ingen måde nyt, men er kun blevet værre de seneste par år.

Ordinære driftsomkostninger

Umiddelbart kunne man tænke at sikringsrummene bare står og passer sig selv. Det er desværre bare ikke virkeligheden. Alle boligafdelingens sikringsrum er forsynet med drænpumper der skal holde grundvandet ud af sikringsrummene. Afbrydes strømmen i en længere periode vil sikringsrummene blive fyldt op med grundvand i op til 2 meters dybde.

Drænpumper skal serviceres mindst en gang om året. Disse serviceeftersyn medfører nogle gange at styreteknikken og dele eller hele drænpumpen skal repareres eller udskiftes. Ud over udgifterne til servicering og reparationer skal drænbrøndene renses op hvert andet eller tredje år. Endelig er der udgifter til strøm til pumpen som kører i store dele af døgnet i regnfulde perioder.

Set over en længere perioden skønnes de samlede driftsomkostningerne pr. sikringsrum at udgøre mellem 15 og 25.000 kr. pr. år.

Sikringsrum 2

Sikringsrum 2 ved Bymuren 37 er placeret mellem parkeringspladsen og etagehuset.

Området er skyggefrit i løbet af formiddagen og næsten frem til solnedgang, hvilket gør området interessant i forhold til at anvende området til leg og ophold. De fysiske omgivelser svarer nogenlunde til forholdene ved sikringsrum 1 ved Bymuren 37. Her er generelt stor aktivitet i området og mange familier anvender området til blandt andet at grille i aftensolen i sommerhalvåret.

Ved en nedlæggelse af sikringsrum 2 var det også tanken efterfølgende at arbejde på en flytning af de 2 eller alle 3 skurgrupper syd for sikringsrummet. Ved en flytning til skyggeområdet tættede på Bymuren 41 kunne der skabes et endnu større samlet frirum.

Brandvej

Renoveringen af sikringsrummet i 1989 medførte at sikringsrummet kom til at fylde mere end oprindeligt. Det bevirker at blandt andet brandbiler har meget svært ved at køre i området, hvor stien er brandvej.

Sikringsrum 3

Beliggenheden for sikringsrum 3 ved Bymuren 69 adskiller sig fra sikringsrum 2.

Sikringsrummet ligger mere skjult og giver ikke de samme udfordringer i forhold til beredskabet som sikringsrum 2. Men sikringsrummet fylder det samme og optager en meget stor del af det frirum der er mellem etagehuset og rækkehusene.

Placeringen gør at der er et mindre tidsrum i løbet af dagen hvor der er sollys, men området skulle alligevel blive til et attraktivt frirum i området.

Ved en fjernelse af sikringsrummet vil der også skabes visuel kontakt til pladsen ved Vaskeri 2, idet skuret i den nordlige ende af sikringsrummet naturligvis også vil forsvinde.

Jorddeponi

Ved nedlæggelsen af sikringsrum 4 var det på forhånd planlagt at anvende betonen fra boldmuren og betondækkene til opfyld. Det bidrog dels til at styrke opfyldets stabilitet og dels at mindske behovet for yderligere opfyldningsmateriale betragteligt.

Der skulle dog alligevel store mængder materiale til den øvrige del af opfyldningen. Dette materiale blev fremskaffet ved at projektet blev koordineret med 2 andre projekter, hvor ved der både kunne skaffes grus og råjordsmaterialer som kunne komprimeres og en stor del muld til det øverste lag.

Ved nedlæggelse af et sikringsrum skal der anvendes ca. 600 m³ fyldmateriale. Fyldmaterialets sammensætning kan variere alt efter, hvad området skal anvendes til. Under alle omstændigheder er der behov for materiale af varierende karakter, dels for at kunne opfylde imellem den nedbrudte beton, dels en større mængde som kan komprimeres tilstrækkeligt til at sikre en stabil overflade på sigt.

Omkostninger ved nedlæggelse

Erfaringerne fra nedlæggelsen af sikringsrum 4 viser at udgifterne til nedbrydning af et sikringsrum lå på omkring 500.000 kr. i 2017. Ved sikringsrum 4 var der også en ekstra betonstøttemur der skulle nedbrydes, så det er muligt at udgiftsniveauet kan blive lavere.

Prisniveauet forudsætter at afdelingen har overskudsmaterialer til opfyldning, ellers bliver udgiften naturligvis større.

Målt op i forhold til driftsudgifterne, svarer udgifterne til nedlæggelse til ca. 25 års driftsudgifter. Her er dog ikke medregnet udgifter til vedligeholdelse af overfladerne og skurbygningerne. Alt sammen udgifter man i realiteten ikke rigtig får noget for.

For eller imod

Skal man nedlægge sikringsrummene og skabe nye muligheder for anvendelse af arealerne og måske få en pænere og mere imødekommende boligafdeling eller man fortsat lade dem ligge og betale drift- og vedligeholdelsesudgifter? Det er der sikkert mange holdninger til. Og vil eller tør man bruge dem hvis der kommer krig, er også et stort og vanskeligt spørgsmål? Det kræver i hvert fald at der er strøm eller nødstrøm for ikke at risikerer at drukne i perioder med kraftig nedbør.

Men foreløbig er det sandsynligt at sikringsrummene fortsat kommer til at ligge og fylde i landskabet.