Vandkunsten, som er en af de mange kunstelementer på og omkring Folkets Plads er placeret ud mod Hovedstien mellem Lokalcenteret og Avedøre Kirke.
Vandkunsten består af 2 firkantede granitkar og en stor rist i støbejern og fungerer ved at der tilføres vand til det øverste kar som via en overløbstud fører vandet til det nederste kar. I dette er der tilsvarende en overløbstud som fører vandet ned i risten. Under overfladen tilføres vandet via et rør fra kælderen under Ejendomskontoret og når vandet ender i risten skulle vandet via en mindre afløbsrist under den store støbejernsrist føres retur til et stort vandkar i kælderen hvor vandet kommer fra.
I vandkarret i kælderen bliver vandet ført gennem et grovfilter og herefter behandlet med ultraviolet lys i forbindelse med at det føres op til øverste granitkar igen. I det omfang at vandmængden reduceres som følge af fordampning, børns leg eller tørstige hunde tilføres den manglende vandmængde igen via en svømmerventil, på samme måde som der tilføres vand i et toilet efter skyld. Pumpen der sørger for vandcirkulationen styres af et elektronisk ur.
Det var planen, at Vandkunsten skulle være aktiveret i sommerhalvåret, men dog ikke i nattetimerne.
Driftsproblemer med grus
Efter pladsens ibrugtagelse i 2001 har Vandkunsten fungeret mindre end 50% af den forventede aktive tidsperiode. Teoretisk ser konstruktionen ud til at være veldisponeret, men en række detaljer bevirker at der opstår en række driftsproblemer i systemet. Allerede i efteråret 2005 blev gennemført et gravearbejde for at udskiftet røret til vandtilførslen som var helt tilstoppet af grus.
Efterfølgende har det været nødvendigt at spule røret til vandforsyningen hvert forår når installationen skulle i gang. Spulingen vanskeliggøres af at tilførselsrøret under det øverste vandkar drejer med en vinkel på 90 grader, hvilket bidrager grus kiler sig fast. Årsagen til at der kommer grus i vandtilførslen skyldes at grus fra det øverste vandkar bliver trukket med tilbage i røret når vandtilførslen slukkes af det elektroniske ur. Dette sker selv om der er monteret en rist over hullet hvor vandtilførslen sker, da hullernes størrelse ikke kan forhindre grus i at blive trukket med tilbage i røret.
Driftsproblemer med pumpen
Pumpen til systemet har også bidraget til driftsproblemer, dog i betydeligt mindre omfang. Hvert forår når pumpen skal startes op skal der oftest bruges en del tid og erfaring på at få den i gang efter vinteren. Det har været nødvendigt at udskifte pumpen mindst 2 gange. I den sammenhæng skal det også nævnes at hele systemet i kælderen under Ejendomskontoret også forsyner kunstelementet Labyrinten. De 2 kunstelementer får vandet fra samme pumpe og returvandet ender i samme kar. Det bevirker at vandmængden skal reguleres ret præcist imellem de to kunstelementer og den fælles vandmængde reguleres ved at tilbageføre noget af pumpevandet til vandkarret i kælderen.
Returvandet fra Vandkunsten
Returvandet fra Vandkunsten fungerer desværre heller ikke tilfredsstillende i praksis. Når vandet fra det nederste granitkar landet på den store støbejernsrist sprøjter en del af vandet ud til siderne og noget af det vand som ikke sprøjter ud til siderne, bliver trukket ud til siderne på grund af overfladespændingen. Samlet set bevirker dette at det formentlig kun er et sted mellem 50 og 70% af vandet, der kommer retur til vandkarret i kælderen. Den resterende del ender i regnvandsbrønden som også ligger under støbejernsristen.
Renholdelse
Udover arbejdet med driftsproblematikkerne er det også nødvendigt at gøre rent under den store støbejernsrist mindst en gang om året. Blade og skidt samler sig under den store rist og tilstopper også returafløbet, hvilket yderligere mindsker returneringen af vandet. For at rense under risten er det nødvendig at have en større maskine til hjælp som kan løfte den tunge rist.
Forslag til løsning
Ejendomskontoret har udarbejdet forslag til løsninger som skulle bidrage til at reducerer driftsproblemerne. Grundlæggende består løsningerne af to elementer. Det ene er et stort stålkar med tilbygget vandskimmer som graves ned under støbejernsristen, det andet en form for afskærmet vanddyse til vandtilførslen.
Stålkar
En løsning med et stålvandkar indeholder flere delløsninger som gerne skulle bidrage til at reducere driftsproblemerne. Ud over dette skulle konstruktionen også bidrage til en stærkere oplevelse af kunstelementet.
Stålkarret tænkes udført i cortenstål eller rustfri stål. Stålkarret nedgraves så kanten er i niveau med de omgivne brosten, som så virker som kantsikring for brostenene. Karrets højde svinger mellem 26 og 38 cm på grund af det skrånende terræn og karrets øvrige form og størrelse følger formen og størrelsen på den store støbejernsrist. Støbejernsristen sænkes ned i stålkarret, hvor risten hviler på en påsvejst kant i karret. Afstanden mellem karets kant og den påsvejste kant svare til tykkelsen af støbejernsristen.
Stålkarret og støbejernsristen kommer til at virke som en samlet stor afløbsrist. Når systemet er i drift vil vandet fra det nederste kar altid blive opsamlet korrekt. I bunden af stålkarret opfyldes med et lag på 80-100 mm små natursten i størrelsen 32-64 mm. Disse vil i driftsperioden været dækket af 100-120 mm vand, idet den samlede stående vandhøjde udgør 200 mm. Vandspejlet på de 200 mm reguleres af et overløbshul hvorfra vandet føres ind i en afløbsenhed som er påsvejset på siden af stålkarret.
Afløbsenheden anvendes til at separere blade og andre urenheder fra returvandet. Afløbsenheden indeholder to kamre, det ene til returvandet det andet til afløbsvandet. Separationen sker ved at anvende vandets overfladespænding. Ved indløbet i afløbsenheden er placeret et halvrør horisontalt. Her vil vandet på grund af overfladespændingen forsøge at følge buen på røret indtil vandets vægt overstiger kræfterne i overfladespændingen og vandet falder ned i returkammeret. Såfremt der følger blade med ind i overløbet, vil disse på grund af vægten falde direkte ned i afløbskammeret. Der vil utvivlsomt opstå en ophobning af blade med videre i afløbskammeret. En sådan ophobning forudsættes påvirket i perioder med regn, idet alt regnvand som lander på støbejernsristens flade nu skal igennem afløbsenheden for at komme videre, idet modsætning til nu, hvor det løber direkte i afløbet. Når vandmængden øges, stiger vandhastigheden hen over halvrøret i afløbsenheden hvorved kræfterne fra vandets overfladespænding modvirkes. Herved skulle vandmængden øges betydeligt i afløbskammeret og bidrage til at rense dette for blade m.v.
I modsætning til det hidtidige underlag af granitsten tæt på støbejernsristen, vil et stålkar give en dybdedimension og mulighed for refleksion af lyset i vandoverfladen. Der vil tillige være mulighed for at udbygge installationen med LED-belysning under kanten der understøtter støbejernsristen.
Vanddysse
Vanddyssen udføres i rustfrit stål eller messing. Tanken med udformningen af dyssen er at reducere tilbageførslen af grus, når der slukkes for vandtilførslen og der sker et tilbageløb. Det øverste granitkar vil aldrig blive tømt helt når vandtilførslen stoppes, men der vil i stedet stå ca. 20 mm vand i karet. Dermed trækkes grusset som forudsættes at bundfælles relativt hurtigt med tilbage i røret. Udformningen bidrager også til at der ikke kan puttes grene m.v. i udløbshullerne.
Tilslutningen til vanddyssen forudsættes at ske med et rør, hvor bukninger har en radius på mindst 20 cm, således at der er en reel mulighed at spule røret om nødvendigt.
Tilknyttede dokumenter:
- Udløbsdysse (pdf)